Fototypsætning

Fototypsætning, eller phototypesetting, er en metode til at producere trykklare tegn ved fotografisk eksponering af tekst på film. Den blev udbredt fra omkring 1950’erne og spillede en central rolle i trykkeriernes overgang fra hot metal til digital typografi i 1960’erne–1980’erne.

Processen foregår med et phototypesetter-system bestående af en computerstyret enhed og en maskine, der vælger skrifttype, størrelse og spacing og fremstiller fotografiske tegn. Teksten arrangeres i layoutet, og maskinen eksponerer tegnene som filmnegativer eller -positiver. De færdige filmsider bruges til at fremstille trykplader i offsettryk via fotobelægning.

Fordelene omfattede høj opløsning, fastsatte kerner og større layoutfleksibilitet end metaltyper. Ulempene var høje anlægsomkostninger, behovet for specialuddannet personale og længere produktionstider sammenlignet med senere digitale løsninger.

Fra slutningen af 1980’erne blev fototypsætning afløst af digital typografi og desktop publishing, hvor fontfiler og signaler som PostScript og TrueType erstattede fotografiske processer. Mange trykkerier bevarede phototypesettere som supplement i overgangen.

Fototypsætningens fokus på kvalitetsopløsning og fleksibilitet bidrog til moderniseringen af typografien og bane banen for moderne digital typografi og softwarebaseret sætningsarbejde.