Forskydninger

Forskydninger er ændringer i position for et punkt i rummet i forhold til en referenceposition. I en matematisk eller fysisk sammenhæng betegnes forskydningen ofte som en vektor, der beskriver forskellen mellem slut- og startkoordinater. Forskydningen er forskellig fra den samlede tilbagelagte afstand, da den kun afhænger af start- og slutpunktet og har en retning.

I kinematik bruges forskydningen til at beskrive bevægelse: hvis et objekt bevæger sig fra et punkt A til et punkt B, er forskydningen vektoren OB − OA. Den har en størrelse (afstand) og en retning, og den er uafhængig af den sti, bevægelsen følger. For simple bevægelser kan man beregne forskydningen som forskellen mellem positioner over tid, f.eks. x(t2) − x(t1).

I geologi og jordvidenskab betegner forskydninger også jordens overflade eller undergrundens bevægelser langs en forkastning eller i form af horisontale og vertikale forskydninger. Voldsomme jordskælv og langvarige platebevægelser giver målbare forskydninger, og moderne målemetoder som GPS, InSAR og seismiske data bruges til at kortlægge dem.

I materiale- og konstruktionsvidenskab kan forskydninger opstå som følge af belastning og deformation. Forskydning mellem lag eller krystalplaner beskriver shear eller plastisk deformation og er tæt knyttet til materialers spændings- og strain-egenskaber. Forståelse af forskydninger hjælper med at forudsige strukturel ydeevne og jordstabilitet.