Forskydning

Forskydning is et begreb der bruges i flere videnskabelige fag til at beskrive ændringen i positionen af et punkt eller objekt i forhold til en reference. I fysik er forskydning en vektorstørrelse, hvilket betyder at den har både størrelse og retning. Størrelsen svarer til den korteste afstand mellem start- og slutposition, og retningen går fra startpunktet til slutpunktet. I en eller flere dimensioner kan forskydningen skrives som Δr = r(t2) − r(t1); i en enkelt dimension er det s = x2 − x1. Forskydning adskiller sig fra tilbagelagte afstand, som er længden af den sti, man følger.

Fartens og bevægelsens relationer: Hastigheden er ændringen af forskydning pr. tid, v = ds/dt, og accelerationen er ændringen af hastigheden over tid. I bølger og vibrationer beskriver forskydning hvor langt et partikelsystem bevæger sig fra sin hvileposition; her kan amplitude betegne den maksimale forskydning.

I geovidenskab og teknik dækker forskydning også den relative bevægelse af legemer langs en fejlzone eller mellem lag i et materiale. Forskydning langs en fejl kan være vandret, lodret eller en kombination, og store forskydninger forekommer under jordskælv. Målemetoder inkluderer GPS, InSAR og feltbaserede kortlægninger.

Enheden for forskydning er meter (m). Begrebet er fundamentalt for forståelse af bevægelse, deformation og strukturelle relationer i fysik, teknik og jordsko.

Se også: displacement, hastighed, acceleration, bølger, jordskælv.