Fornektelsestendenser

Fornektelsestendenser er en betegnelse, der anvendes inden for psykologi og sociologi til at beskrive tendensen til at afvise, benægte eller nedtone information eller fakta, som udfordrer en persons overbevisninger, identitet eller sociale tilhørsforhold. Begrebet dækker mekanismer som kognitiv dissonansreduktion, motiveret ræsonnement og bekræftelsesbias, der får folk til at søge og fortolke oplysninger, så de understøtter eksisterende synspunkter.

Manifestationerne af fornektelsestendenser kan være varierede. Det kan vise sig som ren benægtelse, minimalisering, rationalisering eller selektiv eksponering, hvor man undgår eller filtrerer information. Ofte ledsages det af konspirationsteorier eller misforståelser af data og en opfattelse af trusler mod ens identitet eller gruppe.

Konteksterne er brede og omfatter politik, sundhedsadfærd, klima- og miljødebatter samt historisk forståelse og mediekompetence. Fornektelsestendenser kan bidrage til polarisering, forsinket eller forkert beslutningstagning og nedsat tillid til videnskabelig evidens og institutioner. De kan også påvirke, hvordan offentlige budskaber opleves og accepteres i praksis.

Forskning omkring fornektelsestendenser benytter både kvantitative og kvalitative metoder, herunder spørgeskemaundersøgelser, eksperimenter og dybdeinterviews. Indsigter fokuserer på de psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, der driver fornægtelse, samt på strategier til at øge åbenhed, troværdighed og konstruktiv dialog gennem klar kommunikation, kritisk tænkning og gensidig respekt.