Fasestyring

Fasestyring, eller fasekontrol, er en metode til at regulere den effekt, der leveres til en vekselstrømsload, ved at ændre tidspunktet for hvornår en thyristor eller triac bliver ledende i hver halvcykel af netfrekvensen. Ved faseangle-regulering tændes ledningen først efter hvert nul-krydspunkt og forbliver ledende i en del af halvcyklen, svarende til en bestemt forsinkelse. Den afgivne effekt afhænger af størrelsen af denne forsinkelse og kan styres elektronisk gennem en trigger-kreds og en optisk isoleret driver.

Typiske komponenter i fasestyringskredsløb er thyristorer eller triacs, en DIAC til at udløse trigger-signal, samt opto-triac'er for galvanisk isolation. Kontrolsignalet kan komme fra en enkel potens- eller RC-kreds, evt. kombineret med mikrocontroller eller analoge justeringsindgange, som regulerer forsinkelsen i realtid. Sikkerhed og beskyttelse med afbrydere, filtrering og overspændingsbeskyttelse er almindelige elementer i praktiske kredsløb.

Anvendelser og begrænsninger: Fasestyring anvendes bredt i lysdimming af glødelys og halogenlamper samt i små motorstyringsapplikationer og varmeelementer. Fordelene er enkelhed og lav omkostning. Ulemperne omfatter dannelse af harmoniske forvrængninger og nedsat effektfaktor, mulige støj- og EMI-problemer samt begrænsninger ved induktive laster og visse LED-driveres kompatibilitet uden særlige tilpasninger.

Historisk set blev fasestyring udbredt med udbredelsen af SCR og triacer i midten af det 20. århundrede og er fortsat en udbredt teknologi i traditionelle dimmere og analoge motorstyringer.