Enhedstestene

Enhedstestene er en form for softwaretestning, der har til formål at verificere at en enkelt enhed eller komponent i et program fungerer korrekt. Enheden betegnes som den mindste testbare del, ofte en funktion eller en metode, og testes isoleret fra resten af systemet.

Formålet er at opdage fejl tidligt, lette refaktorering og dokumentere forventet adfærd. Enhedstestene kører ofte hurtigt og er deterministiske, hvilket betyder at de giver samme resultat ved hver kørsel.

Krav til enhedstestene inkluderer isolation fra eksterne afhængigheder, ofte gennem test doubles som mocks, stubs og fakes. Dependency injection bruges ofte for at lette isolationen. Mange teams følger også metoder som Test-Driven Development (TDD).

Værktøjer og rammer varierer efter programmeringssprog; eksempler inkluderer JUnit for Java, NUnit for .NET, pytest for Python, Jest for JavaScript og RSpec for Ruby.

Fordelene ved enhedstestene er forbedret fejlfindingskapacitet, lettere refaktorering og dokumentation af forventet adfærd. Ulemperne kan være vedligeholdelsesomkostninger og risiko for flakhed, hvis tests er for tæt knyttet til implementeringen fremfor adfærden.

Enhedstestene udgør normalt en del af en bredere teststrategi, der også omfatter integrationstest, systemtest og accepttest. Effektive teams sørger for at tests er hurtige, deterministiske og lette at vedligeholde og udvide.