Emissionsrettigheder

Emissionsrettigheder er juridiske tilladelser, der giver en virksomhed ret til at udlede et fastsat antal ton CO2e i en given periode. De indgår typisk i cap-and-trade-systemer, hvor myndighederne sætter en øvre grænse for samfundets samlede udledning og udsteder rettighederne til de berørte virksomheder.

Rettighederne kan tildeles gratis eller sælges ved auktion. Gratis tildeling anvendes ofte for at støtte bestemte sektorer og virksomheder, mens auktionering giver staten indtægter og afspejler den faktiske pris for udledning. I hver periode skal virksomhederne aflægge udledning svarende til deres antal rettigheder over for myndighederne; overskydende rettigheder kan bankes eller sælges, mens mangel på rettigheder kan medføre bøder og krav om yderligere køb.

Handel med rettighederne foregår på markeder mellem virksomheder, investorer og andre aktører. Prisen giver incitament til at reducere udledningen der, hvor det er billigst, og til at investere i lavere-udslips teknologier. Systemerne kræver registrering og overvågning af udledninger samt sanktioner ved manglende overholdelse.

Det mest udbredte eksempel er EU’s emissionshandelssystem (EU ETS), der primært dækker energi- og industrisektorerne og i visse tilfælde luftfarten inden for EU. Lignende tilgange findes i andre regioner, for eksempel Californiens cap-and-trade-program og UK Emissions Trading Scheme. Emissionsrettigheder spiller en central rolle i klima- og miljøpolitik ved at skabe markedsbaserede incitamenter til reduktion.