Driftsspænding

Driftsspænding, ofte oversat til operating voltage eller forsyningsspænding, betegner den nominelle spænding som et elektrisk apparat eller et kredsløb er designet til at operere ved i normal tilstand. Det er den spænding, der forventes leveret under specifikke forhold og bruges som referenceværdi i tekniske datablad og designberegninger. Driftsspændingen kan være enten DC eller AC, og for AC-systemer inkluderes ofte også oplysninger om frekvens og bølform.

Specifikationer for driftsspænding angives som en nominær værdi sammen med en tolerancenominering, for eksempel ±5 % eller ±10 %. For AC-forsyninger kan der desuden være krav til frekvens og spændingsregulering. Forskellige komponenter har forskellige krav: sensorer, forstærkere, motorer og apparater har ofte forskellige driftsspændinger og tilladelser.

Indvirkning og betydning: Afvigelser i driftsspænding kan påvirke ydeevne, strømforbrug og sikkerhed. Under spænding kan udstyr fungere ustabilt, miste præcision eller lukke ned, mens over spænding kan føre til overophedning, for tidlig slid eller permanent skade. Spændingsvariationer kan også påvirke tidsrespons, dæmpning og effektivitetsparametre i elektroniske kredsløb.

Måling og design: For at opretholde en stabil driftsspænding anvendes reguleringskilder som strømforsyninger, spændingsregulatorer og filtrering. Ved design vurderes der ofte derating og robusthed over for temperaturændringer og belastningsskift for at sikre sikker og pålidelig drift.

Anvendelser: Driftsspænding er central i elektronik, motorstyring, sensorer, kommunikationsudstyr og alle former for husholdnings- og industriudstyr.