Databasesøgning

Databasesøgning er processen med at finde information i databaser ved hjælp af forespørgsler og søgegrænseflader. Den bruges i forskning, biblioteksvæsen, erhvervsliv og offentlig forvaltning og kan variere betydeligt mellem forskellige typer databaser og systemer.

Processen starter ofte med en problemformulering og identifikation af relevante databaser. Herefter vælges nøgleord og synonymer, og der udformes søgestrenge ved hjælp af metadata, controlled vocabularies og fritekst. I relationelle databaser bruges ofte feltorienterede forespørgsler og strukturer som SQL, mens fuldtekst- og facetterede søgegrænseflader kan anvende Boolean-operatorer (AND, OR, NOT), truncation og wildcards. Det er almindeligt at søge i flere felter som titel, abstrakt og emneord og at justere forespørgsler for at afklare relevans og dækkraft.

Der findes forskellige databaser: bibliografiske databaser med poster og abstracts, fuldtekstdatabaser der giver adgang til hele dokumenter, og specialiserede databaser inden for områder som medicin, teknik og jura. Adgangen kan være via et bibliotek eller institution, eller åben adgang. Valg af database afhænger af spørgerens art og behovet for troværdighed og dækning.

Efter søgningen vurderes relevans og kildekvalitet. Det er vigtigt at dokumentere søgestrategier for reproducerbarhed og at håndtere dubletter ved at referere til én kilde eller samle resultater i et referencesystem. Resultaterne kan sorteres efter relevans eller dato og filtreres efter sprog, årstal og dokumenttype.

Udfordringerne omfatter sproglige variationer, brug af synonymer og tværsprogede søgninger, adgangsbegrænsninger og licensvilkår. Bedste praksis er at planlægge en samlet søgestrategi, notere alle trin, gentestsøge med alternative termer og regelmæssigt opdatere søgningen for ny litteratur.