Darmmetabolisme

Darmmetabolisme omfatter de kemiske processer i fordøjelsessystemet, hvor næringsstoffer nedbrydes, omdannes og absorberes, samt den metaboliske aktivitet i tarmens mikrobiota og dens samspil med værtens lever og galdeveje. Samspillet mellem tarmepitel, bakteriefloran og værten påvirker energiudnyttelse, næringsstofskifte og immunologisk balance.

I tyndtarmen nedbrydes kulhydrater, proteiner og fedt ved hjælp af enzymer fra bugspytkirtlen og enzymer på tarmvæggen. Næringsstoffer absorberes primært gennem enterocytterne og transporteres til leveren via portalvenen. Tarmmotilitet, pH og enzymaktiviteter reguleres af hormoner og nervesystemet, som tilpasser nedbrydningen til kroppens energibehov og kost.

Den største del af den mikrobielle metabolisme foregår i tyktarmen: kolonens bakterier fermenterer ufordøjelige kulhydrater og visse proteiner til kortkædede fedtsyrer som acetat, propionat og butyrat. Disse SCFA giver energi til tarmcellerne, påvirker glukose- og lipidmetabolismen og deltager i immunregulering og vævssignalering.

Derudover omfatter darmmetabolismen ændringer af galdesyrer af tarmbakterier og deres recirkulation i enterohepatiske kredsløb samt metabolisme af xenobiotika, vitaminer og andre miljøstoffer af tarmfloraen.

Regulering og klinik: Hormoner som GLP-1, GIP og PYY frigives som respons på fødeindtag og påvirker insulinsekretion, mæthedsfornemmelse og tarmmotilitet. Forstyrrelser i darmmetabolismen kan bidrage til malabsorption, småtarmbakteriel overvækst, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki. Kost, fibre og kostens sammensætning påvirker microbiotens sammensætning og aktivitet.