Celledannelse

Celledannelse, eller celledeling, er processen hvor en celle opdeles og danner to nye celler. I eukaryote organismer kan celledannelse foregå gennem mitose eller meiose. Mitose producerer genetisk identiske diploide celler og er central for vækst, vævsskade og daglig vedligeholdelse. Meiose fører til reduktion af kromosomtallet og danner haploide kønsceller, som i kombination giver genetisk variation.

Cellecyklussen beskriver forløbet indtil celledelingen sker. Den omfatter interfase, hvor cellen vokser og replikerer sit DNA (g1, S-fasen og g2), og en del af processen hvor divisionen finder sted. Lige før deling kontrolleres en række kontrollpunkter (g1/s, g2/m og spindelapparatet), der sikrer korrekt DNA-replikation og kromosomfordeling. Den molekylære regulering er hovedsageligt styret af cykliner og cyclin-afhængige kinaser (CDK’er). Fejl i reguleringen kan føre til ukontrolleret vækst og kræft.

Mitosen består af faserne prophase, prometaphase, metafase, anafase og telofase, efterfulgt af cytokinese. Under mitosen fordeles kromosomerne ligeligt mellem to datterceller, hvilket resulterer i to genetisk identiske diploide celler. I planteløse dyr dannes en cleavage furrow eller en celleplade i stedet for en klar kontraktion.

Meiose består af to på hinanden følgende delinger: meiose I og II. Under meiose I sker homolog rekombination og overkrydsning, hvilket giver genetisk variation. Resultatet er fire haploide kønsceller med halv kromosomtallet.

Celledannelse er central for vækst, udvikling og vedligeholdelse af væv. Fejl i processen kan føre til kromosomfejl eller kræft, mens korrekt reguleret celledeling understøtter normal organismeudvikling og regenerering.