kromosomfordeling

Kromosomfordeling er processen, hvor arvematerialet fordeles mellem datterceller under celledeling. Den sikrer, at hver ny celle får et sæt kromosomer, der er identisk i antal og struktur med morcellen. Kromosomfordeling forekommer primært i to hovedtyper af celledeling: mitose, som producerer to genetisk identiske diploide celler, og meiose, som producerer kønsceller med halvdelen af kromosomantallet og øget genetisk variation.

I mitose kopieres hvert kromosom, og kromatider af et kromosom holdes sammen ved centromeren. Herefter samles kromosomerne i det mitotiske spindelapparat, og søsterkromatiderne bindes til kinetochorer på centromeren. I anafasen trækkes søsterkromatiderne ad hver sin pol af mikrotubuli, der depolymeriserer. Cytokinese afslutter delingen og to genetisk identiske diploide datterceller dannes.

I meiose gennemgår kromosomerne to delinger: meiosis I reducerer antallet af kromosomer ved at adskille homologe kromosomer, mens meiosis II adskiller søsterkromatiderne. Under prophase I sker crossing-over og genetisk rekombination. Ved metafase I ligger homologe kromosomer parvis i midten, og ved anafase I adskilles de homologe kromosomer til hver pol. Efter meiosis II dannes fire haploide kønsceller, hver med et enkelt sæt kromosomer og unik genetisk sammensætning.

Fejl i kromosomfordelingen kan føre til nondisjunktion og aneuploidie, som hæmmer normal udvikling og kan give tilstande som trisomi eller monosomi. Systemet med spindelapparatets kontrol overvåger korrekt tilkobling af mikrotubuli til kinetochorer og forsinker delingen hvis nødvendigt. Kromosomfordelingsfejl er en væsentlig årsag til mange medfødte forhold og visse cancersygdomme og kan have betydelige konsekvenser for vækst og udvikling.