Callusdannelse

Callusdannelse er dannelsen af callus, en tykkere eller sammenklumpet vævstilstand som opstår som reaktion på vævsskade eller mekanisk belastning. Begrebet bruges ofte i to hovedkontekster: botanik og hud- eller medicinsk sammenhæng. I begge tilfælde er processen en form for beskyttelse, der ændrer vævets struktur og funktion.

I planter opstår callus som en samling af uudifferentierede parenkymceller, der dannes ved sår eller ved vækst i in vitro kultur. Initieringen styres af plantevækstregulatorer såsom auxiner og cytokininer; miljøforhold som lys, næringsstoffer og fugtighed spiller også en rolle. Calluset kan forblive udifferentieret eller videreudvikle sig til væv eller nye organer under passende betingelser, hvilket udnyttes i regenerativt arbejde og planteforædling.

I menneskelig hud er callusdannelse en tykkelse af det yderste hudlag, stratum corneum, som følge af friktion, tryk og pres, typisk på fødder og hænder. Den består af forhornede hudceller og øget keratinproduktion. Callus giver beskyttelse under gentagen belastning, men kan blive smertefuld eller gro, hvis den ikke håndteres. Behandling fokuserer på at reducere friktion, blødgøre og fjerne overskydende hud med fugtighedscreme og keratolytiske midler som salicylsyre eller laktat, samt fodterapeutisk behandling. Vedvarende eller smertefulde tilfælde kræver lægelig vurdering, især ved diabetes eller neuropati.

Sammenfattende beskriver callusdannelse en beskyttende tilpasning, der kan forekomme i både planter og menneskelig hud under forskellige former for stress og kræver ofte forskellig håndtering afhængigt af kontekst.