CCR5antagonister

CCR5-antagonister er en gruppe lægemidler, der binder til CCR5-receptoren på overfladen af visse immunceller. Ved at lukke receptoren forhindres HIV-1s gp120-binding, hvilket blokkerer virusets indtrængen i celler. Behandlingen kræver normalt, at HIV-virussen er CCR5-tropisk, hvilket verificeres ved tropismetest inden behandlingen.

Den mest kendte og hidtil godkendte CCR5-antagonist er maraviroc, markedsført som Selzentry. Maraviroc tages som oral dosis og metaboliseres primært via CYP3A4; derfor kan stærke CYP3A4-hæmmere eller -induktorer ændre virkningen og doseringen. Andre CCR5-antagonister har været undersøgt, men ikke godkendt i større omfang: aplaviroc og vicriviroc blev ikke godkendt på grund af sikkerheds- eller effektproblemer; cenicriviroc er en CCR2/CCR5-dualantagonist undersøgt for fibrose og NASH, ikke til HIV-relateret behandling; der findes også monoklonale antistoffer som leronlimab, der binder CCR5 og hindrer virusbinding, men har ikke fået bred godkendelse til HIV i alle markeder.

Risici ved CCR5-antagonister inkluderer hepatotoksicitet og risiko for infektioner, samt farmakologiske interaktioner med andre lægemidler. Brug af maraviroc kræver tropism-opfølgning og lægelig vurdering af nyopståede symptomer. Ud over HIV-forskning bliver CCR5-antagonister også undersøgt i inflammatoriske tilstande på grund af receptorens rolle i immuncelle-migration.