Beerskriterier

Beerskriterierne, eller Beers Criteria, er en liste over lægemidler og lægemiddelklasser, som ofte anses for potentielt uegnede til ældre voksne. Formålet er at forbedre sikkerheden ved lægemiddelbehandling og mindske risiko for bivirkninger som fald, delirium og kognitiv svækkelse hos personer typisk 65 år og ældre.

Kriterierne blev første gang udarbejdet i begyndelsen af 1990’erne af en arbejdsgruppe under American Geriatrics Society (AGS) og er siden genstand for flere revisioner, senest i 2019. Selvom de stammer fra USA, anvendes de internationalt som reference ved ældrepatienters medicinske vurderinger.

Kerneindholdet opdeler lægemidlerne i kategorier: dem der generelt bør undgås hos ældre uanset tilstande, dem der bør bruges med forsigtighed ved specifikke sygdomme eller forhold, og medicin med stærke antikolinergiske eller kognitivt påvirkende virkninger. Der lægges vægt på dosisjustering og varighed ved langvarig brug. Beerskriterierne fokuserer også på lægemidler, der kan forværre delirium eller faldrisiko, og på særlige kombinationer, der bør undgås i ældre befolkninger.

Anvendelsen sker gennem systematisk medicingennemgang i kliniske sammenhænge, især i geriatrisk pleje, hospitaler og primærsektoren, ofte med fokus på depresering eller substitution af problematisk medicin. Beerskriterierne er ikke lovgivning, og beslutningen om behandling bør altid tilpasses den enkelte patient og inddrage præferencer og klinisk dømmekraft. De har dog spillet en central rolle i sikkerhedsarbejde og forskning.