Autocomplettering

Autocomplettering er en funktion i software der foreslår fuldførelse af ord eller sætninger, mens brugeren skriver. Formålet er at mindske tastetryk, øge indtastningshastighed og forbedre nøjagtigheden.

Forslagene genereres af værktøjer der kombinerer ordbøger, kontekst og mønstre i sprogbrugen. Enkle systemer bruger faste ordlister; mere avancerede anvender statistiske modeller, maskinlæring og neurale netværk til at forudsige ord ud fra allerede indtastet tekst og historik.

Autocomplettering opererer i forskellige miljøer: klientbaseret (beregnes lokalt i en enhed) og serverbaseret (sender data til en tjeneste for analyse). I udviklingsmiljøer er der også kontekstuel fuldførelse baseret på kode, symboltabeller og API-dokumentation.

Anvendelser omfatter søgemaskiner, webformularer, mobile tastaturer og tekstredigeringsværktøjer samt integrated development environments (IDE’er) og chat- og e-mailsystemer. Eksempler er browserens adresselinje, Gboard og SwiftKey-tastaturer samt Visual Studio Code’s IntelliSense.

Historisk begyndte autocomplettering i kommandolinjeskaller og tekstredigeringsprogrammer i 1970–80’erne, blev udbredt i IDE’er i 1990’erne, og maskinlæringsbaserede forudsigelser blev normale i 2010’erne og frem til i dag.

Kritik og hensyn omfatter risiko for fejlkorrektion eller upassende forslag, potentielt udsyn af personlige data ved cloud-baserede tjenester, og bias i modeller. Brugere kan ofte tilpasse eller slå autofuldførelse fra og vælge privatlivsindstillinger.