Arbejdspres

Arbejdspres betegner et psykosocialt arbejdsmiljøproblem, hvor medarbejdere oplever et pres om at levere arbejde hurtigt under høj belastning og stramme tidsfrister. Det kan være forbundet med krav om høj produktivitet, skiftende eller uafklarede opgaver, hyppige afbrydelser og begrænsede muligheder for indflydelse på arbejdet.

Årsagerne omfatter høj arbejdsbyrde, tidsbegrænsninger og konfliktfyldte krav mellem forskellige opgaver samt dårlige planlægnings- eller ressourcemæssige forudsætninger. Ændringer i arbejdsgange, nedprioritering af pauser og usikkerhed om job eller fremtiden kan også bidrage, ligesom kulturelle forventninger om konstant tilgængelighed og omgående respons.

Konsekvenserne kan være kortvarig stress, træthed og koncentrationsbesvær, mens langvarig eksponering øger risikoen for udbrændthed, angst og depressive symptomer, søvnproblemer og fysiske symptomer som muskelspændinger.

Arbejdspres indgår i den danske arbejdsmiljølovgivning som en del af risiko- og sikkerhedsarbejdet. Arbejdsgivere har pligt til at vurdere og forebygge psykisk arbejdspres, og Arbejdstilsynet fører tilsyn. Modeller som Job Demand-Control og andre værktøjer bruges til at forstå og måle pres i arbejdet.

Forebyggelse og håndtering kræver organisatoriske og ledelsesmæssige tiltag: afstemning af krav og ressourcer, tydelige mål og forventninger, involvering af medarbejdere i planlægning og prioritering, tilstrækkelig bemanding, mulighed for kontrol over egne opgaver samt tilstrækkelige pauser og fleksible arbejdstider. Ud over organisatoriske tiltag kan støtte fra ledelse og kolleger og træning i stresshåndtering være nyttige.

Arbejdspres er et almindeligt fænomen i mange sektorer og kan håndteres gennem systematisk arbejdspladsindgriben og støtte til medarbejdernes trivsel.