Alveolærregionen

Alveolærregionen, også kaldet alveolærprocessen, er den del af overkæben og underkæben, der rummer tænderne i deres tænder- eller alveolære huller. Regionen omfatter de alveolære knoglealletskaber omkring tænderne, selve alveolære processer og den tilhørende mucosa og periost. Den alveolære knogle udgør støtte for tænderne og arbejder sammen med tandens rodbund (periodontal ligament) for at fastholde tænderne i korrekt position og modstå tyggekræfter.

Anatomi og struktur består af to dele: den alveolære knogle i maksilla og mandibel og den intime forbindelse til tanden gennem lamina dura, også kaldet alveolærknogleproppen, som afgrænser tandens alveolus. Den alveolære knogle ændrer sig i tykkelse og højde i takt med tandudbrud, tandbedding og periodontal helbred; sammen med gingiva danner den en beskyttende og funktionel ramme omkring tanden.

Funktion og udvikling: Alveolærregionen giver fasthed og stabilitet for tænderne, absorberer tyggeveri og muliggør normal funktion af tygge og talebevægelser. Ved tandudbrud udvikles alveolæspor og ved tandtab kan området resorbere, hvilket fører til nedsat alveolærhøjde og ridge. Ved implantatik planlægning er tilstrækkelig alveolær knogle afgørende for vellykket osseointegration.

Klinisk betydning: Periodontale sygdomme kan forårsage tab af alveolær knogle og tab af tandstøtte. Efter tand-udtrækning fortsætter processen med hegn og alveolitis. Radiologisk vurderes alveolærregionen ved hjælp af panoramaradiografi eller 3D-rygbilleder for at vurdere knoglekvalitet og volumen.

I daglig tale bruges alveolærregionen ofte til at beskrive hele området omkring tænderne, herunder alveolære knogleprocesser og tilhørende bløddele.