Alveolærhøjde

Alveolærhøjde, også kendt som alveolærkammens højde, refererer til den vertikale dimension af alveolærprocessen i overkæben eller underkæben, der understøtter tænderne. Denne struktur er en del af maxilla og mandibula og spiller en afgørende rolle for tændernes stabilitet og funktion. Alveolærhøjden kan variere betydeligt mellem individer og påvirkes af faktorer som alder, køn, genetik, tandhelbred og generelle sundhedsmæssige forhold.

En tilstrækkelig alveolærhøjde er vigtig for at opretholde korrekt bid og tyggefunktion. Med alderen kan denne højde dog gradvist mindskes på grund af tandtab, periodontal sygdom eller knogledegeneration, hvilket kan føre til problemer som løse tænder, ændringer i ansigtets struktur eller sværheder med at tygge eller tale. Denne proces kaldes ofte alveolær resorption.

I tandlægepraksis evalueres alveolærhøjde ofte ved hjælp af røntgenbilleder, såsom panoramabilleder eller digitale volumetriske tomografier (DVT), for at vurdere tilstanden af tandkødet og knoglen omkring tænderne. Denne information er afgørende for planlægning af behandlinger som tandimplantater, tandudtrækninger eller ortodontisk behandling.

Behandlingsmuligheder for at opretholde eller genoprette alveolærhøjde kan omfatte periodontal behandling for at stoppe tandkødsbetændelse, knoglegraftning for at forstærke knoglen eller brugen af specielle tandproteser, der hjælper med at bevare knogleniveauet. Tidlig indgriben og god mundhygiejne er afgørende for at minimere tab af alveolærhøjde og opretholde tand- og knoglehelbred.