Ødemdemping

Ødemdemping er en betegnelse for en række behandlingstiltag, der sigter mod at reducere ødemer, dvs. hævelse forårsaget af væskeophobning i væv. Ødemdemping kan være relevans ved akutte tilstande som skader og operationer samt ved kroniske tilstande som venøst ødem eller lymfødem. Målet er at mindske hævelsen, lindre smerter og forbedre funktion og bevægelighed.

Ødem kan være lokalt eller systemisk og opstå af flere årsager, herunder vævsskade, inflammation, venøs insufficiens eller nedsat lymfedrænage. Ødemdemping tilpasses thus årsag og placering og bruges både i akut døgn- og rehabiliteringsforløb samt i hud- og lymfødembehandling. Inden for fysioterapi og dermatologi anvendes det ofte som led i helingsprozessen og i forebyggelse af yderligere kompression.

De vigtigste mekanismer i ødemdempende behandling er at forbedre væskedrænage fra det påvirkede område og reducere væskeproduktion og kapillærpermeabilitet. Dette opnås gennem elevation af det ømme lem, kompression (f.eks. støttestrømper eller bandager), kulde for akut hævelse, samt manuelle eller terapeutiske teknikker til at stimulere lymfedrængage og muskelpumpen. Bevægelse og træning kan også fremme venøs og lymfatisk returnering. Ved systemisk ødem kan diuretika eller andre medicinske behandlinger være relevante, men deres brug afhænger af den underliggende diagnose og bør ske under lægelig vejledning.

Vurdering af ødemdemping inkluderer måling af hævelse, hudens tilstand og eventuelle tegn på infektion eller skade. Behandlingens effekt varierer med årsag og individuel respons; over- eller forkert anvendt kompression kan føre til bivirkninger og bør tilpasses af sundhedspersonale.