væskedrænage

Væskedrænage er fjernelse af unødvendig væske fra kroppen ved hjælp af et dræn placeret i et sår eller i en kropshule. Formålet er at reducere hævelse og tryk, forebygge infektion og lette helingsprocessen ved at overvåge postoperativ væskeudstrømning. Dræntyper kan opdeles i passive og aktive. Passive dræn, såsom Penrose-dræn, giver udstrømning ved gravitation uden tilsluttet sugekraft. Aktive dræn, som Jackson-Pratt-dræn og Hemovac, anvender et vakuumsystem til at fjerne væske mere effektivt og holde området tørt. Dræn placeres under sterile forhold og forbindes til en steril lukket beholder. Pleje omfatter regelmæssig måling af drænvæske, skift af bandage og kontrol for blokeringer eller infektion. Dræn kan være placeret i såret, i bughulen (peritoneale dræn) eller i brysthulen (pleuradræn) samt i andre kroppshuler.

Indikationerne omfatter forebyggelse af væskeophobning efter operation, overvågning af postoperativ blødning, fjernelse af pus- eller serøs væske og tilvejebringelse af adgang til analyse af væskeindhold. Risikoerne ved væskedrænage inkluderer infektion, drænpunkt, obstruktion, lokalt vævsskade og udvikling af fistel. Behandlingen kræver ofte tæt klinisk opfølgning og passende skift af dræn, hvis der opstår komplikationer.

Beslutningen om at fjerne et dræn afhænger af mængden og karakteren af udstrømningen samt helingsresponsen. Drænet fjernes normalt, når udstrømningen er lav og sårhelingen er stabil, typisk efter flere dage til uger.