øjenpositionen

Øjenpositionen beskriver øjnenes orientering i øjenhulerne og retningen af synet i forhold til hovedet. Den angiver, hvilken retning man kigger. Den primære position er, når øjnene er rettet fremad og hovedet står i neutral stilling. Sekundære positioner omfatter bevægelser op, ned, til siderne og diagonalt.

Bevægelse af øjnene styres af seks ekstrinsiske øjenmuskler, som innerveres af kraniale nerver III, IV og VI. I klinisk optik taler man om versioner, hvor begge øjne bevæger sig i samme retning, og duktioner, hvor et enkelt øje bevæger sig. Den samlede øjenposition bestemmes af musklernes aktivitet og central kontrol.

Korrekt øjenposition er nødvendig for binokulært syn og dybdesyn. Unormal øjenposition kan give skelen og diplopi, og hos børn kan vedvarende manglende fusion føre til amblyopi. Nystagmus og andre bevægelsesforstyrrelser kan også påvirke positionen.

Udredning af øjenpositionen omfatter kliniske øjenbevægelser, dækningsprøver, prismeprøver (Krimsky), samt Hess-Lancaster og andre tests, der vurderer musklernes funktion og øjenalignment.

Anvendelser findes i oftalmologi, neurologi, optometri og i områder som menneske-computer-interaktion, hvor forståelse af øjenpositionen informerer diagnose og design af hjælpemidler og grænseflader.