værdiansættelsesmetoder

Værdiansættelsesmetoder er systematiske tilgange til at estimere værdien af aktiver, virksomheder eller projekter. Formålet kan være køb og salg, investering, regnskabsføring eller skat. Da objekterne og formålet varierer, vælges ofte flere metoder og resultaterne sammenkøres til et konsensus- eller intervalestimat. Grundlæggende inddeles metoderne ofte i tre hovedkategorier: markedsbaserede, indkomstbaserede og omkostningsbaserede.

Markedsbaserede metoder hviler på observerede priser eller prisrelationer fra sammenlignelige transaktioner. Typiske tilgange inkluderer markedsmultipler som EV/EBITDA eller P/E og justeringer for forskelle i størrelse, risiko eller tid. Fordelen er, at de afspejler markedsdeltagernes vurdering, men data kan være knappe eller ikke helt sammenlignelige.

Indkomstbaserede metoder bygger værdien på forventede pengestrømme eller afkast. Den mest brugte tilgang er diskonteret kontantstrøm (DCF), hvor forventede fremtidige pengestrømme diskonteres med en diskonteringsrente. Andre metoder omfatter kapitalisering af overskud. Udfordringerne ligger i antagelser om vækst, risiko og rente, hvilket giver høj følsomhed.

Omkostningsbaserede metoder fastsætter værdi ud fra de omkostninger, der ville være nødvendige for at erstatte eller producere aktivet. Dette kan være genanskaffelses- eller produktionsomkostninger. Metoden bruges ofte, når der mangler markedsdata eller ved vurdering af særligt tilpassede aktiver, men den kan undervurdere værdien, hvis fremtidig indtjening ikke afspejles.

Praktiske overvejelser: Valg af metode afhænger af objektet, regnskabskrav og formålet. Ofte foretages en triangulering, hvor resultater fra flere metoder sammenholdes. Usikkerhed i data og antagelser kræver tydelige forudsætningsafklaringer og dokumentation.