værdiansættelser

Værdiansættelser er processen med at fastlægge værdien af et aktiv, en forpligtelse eller en hel virksomhed. Værdien anvendes i regnskab, skat, investeringer og beslutningstagning i virksomheden. Værdiansættelser kan have forskellige formål, for eksempel at afspejle den relevante markedssituation, bestemme nedskrivning af aktiver eller vurdere betalingsevne ved købs- og salgsbeslutninger.

Metoderne til værdiansættelse varierer og inkluderer markedsbaserede tilgange, indtjeningsbaserede tilgange og omkostningsbaserede tilgange. Markedsbaserede tilgange benytter observerbare data som transaktionspriser eller multipla fra sammenlignelige aktiver. Indtjeningsbaserede tilgange estimerer nutidsværdien af forventede pengestrømme eller afkast, ofte gennem diskontering (DCF). Omkostningsbaserede tilgange bygger på kostprisen ved anskaffelse eller genanskaffelsesomkostninger og justeres for afskrivninger eller forældelse. Valuation kan også inddrage specialiserede metoder såsom real options eller scenarioanalyse.

Standarder og praksis sikrer konsistens og gennemsigtighed. IFRS 13 fastlægger principper for måling af fair value, herunder et tre-niveaus hierarki for input. I regnskabspraksis anvendes også IAS 36 til nedskrivningstest og andre IFRS-standarder som IFRS 3 og IFRS 9 i forbindelse med måling af aktiver og finansielle instrumenter. Værdiansættelser kræver ofte faglig skønsudøvelse og følsomhedsanalyse.

Udsagn og applikationer af værdiansættelser varierer efter kontekst og jurisdiktion. De anvendes blandt andet i regnskabsaflæggelse, opkøb og afståelse, finansiel planlægning, skat og risikostyring. Usikkerhed og modelafhængighed er væsentlige forhold at kommunikeres og dokumentere.