volumenregulering

Volumenregulering er kroppens proces til at opretholde det ekstracellulære væskevolumen inden for snævre grænser. Et stabilt volumen er nødvendigt for tilstrækkelig vævperfusion og blodtryk og styres gennem samspillet mellem nyrefunktion, hormoner og tørstregulering.

Osmoregulation og sensoriske mekanismer spiller en central rolle. Osmoreceptorer i hypothalamus registrerer plasma-osmolaritet og signalerer tørst samt frigivelse af antidiuretisk hormon (ADH, vasopressin). Baroreceptorer i karvægge registrerer blodtryk og volumen og påvirker sympatisk aktivitet samt ADH-udskillelse. Samtidig bidrager central og perifer regulering til at tilpasse væskeindtag og vandtab.

Nyrernes rolle og hormonelle systemer er også afgørende. Nyrerne regulerer volumen primært ved at justere natrium- og vandudskillelse. Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) øger natrium og vandreabsorption ved lavt volumen eller fald i blodtryk. Aldosteron stimulerer natriumreabsorption. Natriuretiske peptider fremmer natriurese og diurese ved øget volumen, hvilket hjælper med at mindske væskevolumenet.

Kontinuerlig balance mellem væskeindtag og urinproduktion opretholder volumen i daglig praksis. Forstyrrelser kan føre til væskeunderskud som dehydrering med lavt blodtryk eller væskeoverskud med hævelse og forhøjet blodtryk.

Måling og kliniske tegn inkluderer vurdering af hudtugor, tørst og urinproduktion samt blodtryksniveau. Visse laboratorieparametre som plasma natrium og plasma osmolalitet samt urinens konsistens giver indikation af volumenstatus.