velfærdsstatens

Velfærdsstaten er en politisk og social organisering, hvor staten har ansvaret for borgernes velfærd og økonomiske sikkerhed gennem offentlige ydelser, socialforsikringer og omfordeling af indkomst via skatter og afgifter. Begrebet beskriver de institutioner og policyinstrumenter, der muliggør universel eller bredt dækkende adgang til velfærdsydelser som sundhedsvæsen, pension, uddannelse og socialstøtte.

Kendetegn ved velfærdsstaten er universalisme og ligelig adgang til grundlæggende ydelser, finansieret gennem progressiv beskatning og offentligt eller reguleret privat tilskud. Den lægger vægt på forebyggelse, social beskyttelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik, som hjælper borgere tilbage i arbejde gennem uddannelse, efteruddannelse og jobbistand. Offentlige ydelser spænder ofte over sundhedsvæsen, undervisning, børne- og familieydelser samt alderdoms- og invalideforsikringer.

Historisk udvikling har varet en central del af den moderne velfærdsstats historie. Efter Anden Verdenskrig blev udbygningen særligt markant i de nordiske lande, hvor den nordiske velfærdsstat blev præget af bred offentlig finansiering, høj offentlig tilstedeværelse og stærke sociale forsikringsordninger kombineret med en markant public sektor. Politisk konsensus og tillid til offentlige ordninger har været vigtige drivkræfter i denne udvikling.

I dag møder velfærdsstaten udfordringer som demografiske ændringer, international konkurrence, migration og digitalisering. Debatten fokuserer ofte på balancen mellem offentlige og private leverandører, effektivitet og incitamenter til arbejde samt hvordan ydelserne kan opretholdes og finansieres i en ændret økonomisk virkelighed.