varmebilleder

Varmebilleder, også kendt som termografi, er billeder, der viser termisk stråling fra objekter og dermed temperaturforskelle på en overflade. Et termografikamera registrerer infrarød stråling og konverterer den til et synligt billede, hvor farver eller gråtoner korrelerer med temperatur. Alle objekter med temperatur over det absolutte nul udsender infrarød stråling, og kameraet fremstiller et temperaturkort, der afhænger af kalibrering, emissivitet og afstand. Emissivitet beskriver hvor effektivt en overflade afgiver stråling og varierer med materiale og overfladebehandling, hvilket påvirker nøjagtigheden.

Teknologien bygger ofte på uafkølede mikrobolometer-arrays, der registrerer små ændringer i varmeudstrålingen og producerer realtidsbilleder. For at kunne udlede egentlige temperaturer kræves kalibrering mod kendte referencepunkter og kendskab til overfladens emissivitet samt luftens gennemtrængning, hvis målingen foretages gennem atmosfæren.

Anvendelserne dækker en række områder: Bygningsinspektioner bruges til at finde utætte vinduer, dårligt isolerede områder og fugt; elektriske installationer overvåges for varme fejl og potentielle nedbrud; industriel procesovervågning og kvalitetskontrol; medicinsk termografi anvendes som supplement og er ikke en erstatning for diagnostik; og termografi bruges også i sikkerheds- og redningssituationer for at se gennem røg eller i mørke.

Fordelene inkluderer ikke-kontaktmåling, realtid og visuel identifikation af varmefænomener. Be grænsningerne omfatter afhængighed af emissivitet, reflekteret stråling, atmosfærisk påvirkning, krav til kalibrering og relativ høj pris.