vandstandsstigning

Vandstandsstigning betegner den langsigtede stigning i den globale gennemsnitlige havniveau samt i vandstanden langs kyster. Hovedårsagerne er termisk udvidelse af varmt havvand og tilførsel af ferskvand fra smeltende gletsjere og iskapper, særligt Grønland og Antarktis. Lokale forhold som landhævning eller sænkning samt ændringer i havstrømme giver forskelle fra sted til sted.

Virkningerne inkluderer hyppigere oversvømmelser ved højvande og stormflod, øget kysterosion, tab af vådområder og påvirkning af økosystemer og infrastruktur. Ferskvandsressourcer kan blive forurenet af saltvandsintrusion, og konsekvenserne spænder fra økonomi til sundhed og fødevaresikkerhed.

Måling og fremskrivning: globalt gennemsnitsniveau måles med tidevandsmålere og satellitbaserede målinger. Siden begyndelsen af industrialiseringen har havniveauet steget med omkring 0,2–0,3 meter, og hastigheden er øget i de seneste årtier til omkring 3–4 millimeter om året. Fremskrivningerne varierer med drivhusgasudslip og isdynamik; for de fleste scenarier forventes cirka 0,3–1,0 meter ved 2100, mens højere stigninger er mulige, hvis iskapperne bidrager mere end forventet.

Tilpasning og politik: tiltag inkluderer kystbeskyttelse (havmure, dæmninger), forbedrede byggeregler og arealplanlægning, håndtering af oversvømmelsesrisiko, tilbagetrækning hvor nødvendigt, vådområde-restaurering og bedre varsling og beredskab.Policy-udformning fokuserer på robusthed og rettidig beslutningstagen for sårbare områder.