vandlogning

Vandlogning er tilstanden, hvor jord og arealer bliver mættet med vand, så luftfyldningen i jordens porerum reduceres. Tilstanden opstår ved langvarig eller intens nedbør, snøsmeltning, eller når dræning ikke kan bortlede vandet hurtigt nok. Vandlogning forekommer især i lavtliggende områder, ved kyster og langs vandløb, samt i byområder efter kraftig regn hvor kloaksystemet må håndtere store vandmængder.

Konsekvenserne kan være betydelige. Planter får iltfattige forhold omkring rødderne, hvilket kan nedsætte vækst og udbytte. Jordens struktur kan forringes, hvilket øger risikoen for vandstagnation og erosion. Under langvarig vandlogning kan iltfattige forhold føre til ændrede kemiske processer i jorden og øgede lækager af næringsstoffer. Der kan også forekomme øgede metanudslip i vådområder og i landbrugsområder.

Måling og overvågning sker gennem jordfugtighedsmålere, måling af grundvandstand og observation af overfladevand og vegetationssymptomer. Forebyggelse og tilpasning omfatter forbedret dræning som drænrør og grøfter, terrænudjævning og højere jordoverflader, valg af afgrøder med større tolerance over for våde forhold samt jordforbedrende tiltag. I byområder kan grønne løsninger som permeable belægninger og regnbede bidrage til at mindske vandlogning ved at forbedre vandafledning og infiltration.

Vandlogning er et tværfagligt fænomen inden for landbrug, hydrologi og byplanlægning og kræver ofte kombination af forebyggende og reparerende tiltag for at reducere skader og risiko.