valutadevaluering

Valutadevaluering er en nedskrivning af værdien af et lands valuta i forhold til udenlandske valutaer. Begrebet bruges særligt, når et land opererer med en fastkurspolitik, og staten eller centralbanken beslutter at sætte kursen lavere for at forbedre konkurrenceevnen og betalingsbalancen. I et flydende valutasystem betegnes ændringer i kursen ofte som devaluering i mere snæver betydning, mens markedets bevægelser normalt omtales som depreciation eller nedskrivning af værdien.

Årsagerne til valutadevaluering varierer med valutakurssystemet. Under et fast kursregime kan en devaluering være et værktøj til at rette ubalancer i betalingsbalancen, sænke realrenten eller øge konkurrencedygtigheden, når reserverne pressede ned. I et flydende regime kan valutakursen falde som følge af højere inflation, ændringer i rente- og forventningsdorsk, politisk usikkerhed, store handels- eller betalingsbalanceunderskud og kapitaludstrømning, hvilket reducerer tilliden til valutaens værdi.

Effekterne af en valutadevaluering er ambivalente. På kort sigt kan den forbedre eksportkonkurrence og reducere handelsunderskud ved at gøre udenlandske varer dyrere og egne varer billigere i udlandet, men import bliver dyrere, hvilket kan øge prisniveauet og inflationspresset. Lån og gæld denomineret i fremmed valuta kan blive dyrere at tilbagebetale i hjemlandets valuta. Din politik og strukturforhold som lønpriser, produktivitet og udenlandsk efterspørgsel afgør i høj grad de langsigtede konsekvenser.

Håndtering og politikker omkring valutadevaluering omfatter ofte en kombination af penge- og finanspolitikker for at genvinde tillid og stabilitet, herunder prisstabilitet, strukturreformer og i nogle tilfælde kapitalbevægelser eller gradvise kursjusteringer for at dæmpe markedsvolatiliteten. Eksterne faktorer som globale konjunkturer og handelspartners accept spiller også en rolle i udkommet af en devaluering.

---