ugyldighed

Ugyldighed er et juridisk begreb, der beskriver, at en retshandling ikke har eller ikke bør have retsvirkning. Det kan gælde aftaler, beslutninger eller andre juridiske handlinger, og i praksis betyder det, at handlingen ikke giver retlige rettigheder eller forpligtelser på den måde, den normalt ville gøre.

Årsagerne til ugyldighed kan være forskellige. Almindelige grunde inkluderer manglende retlig handleevne eller underskift i tilfælde af mindreårige eller personer under værgemål, manglende eller ugyldige formkrav (for eksempel krav om skriftlighed eller korrekt underskrift), overtrædelse af lovgivningen eller forvaltningsregler, samt forhold der påvirker viljen til at handle, såsom tvang, svig eller fejlfortolkning.

Ugyldighed kan have forskellige virkninger. Nogle gange anses handlingen for helt at være uden retsvirkning fra begyndelsen (absolut ugyldighed), andre gange gælder ugyldigheden kun i forhold til visse parter eller under særlige betingelser (relativ eller specifik ugyldighed). Ugyldighed kan fastslås af domstol eller relevante myndigheder, og konsekvenserne kan omfatte annullering af forpligtelser, tilbagelevering af ydelser eller erstatningskrav. I praksis varierer håndteringen efter den konkrete affære og gældende regler.

Søges ofte i forbindelse med kontraktret, forvaltningsret og civilret, hvor spørgsmålet om, hvorvidt en handling mangler gyldighed, har betydning for parternes rettigheder og pligter.