udstødninger

Udstødninger er en betegnelse for processen, hvor enkeltpersoner eller grupper bliver udelukket fra deltage i et fællesskab eller en institution. Begrebet bruges bredt til at beskrive både bevidste eksklusionshandlinger og uformelle mekanismer, der fjerner nogen fra deltagelse. Ordet stammer fra dansk ud-, der angiver bevægelse ud, og stødning, der betyder skub eller udstødning.

Udstødning kan forekomme på flere niveauer: interpersonlige udstødninger som ostracisme eller mobning; formel udstødning gennem optagelses- eller medlemskaber, bortvisning og lignende; og strukturelle udstødninger gennem samfundsmæssige barrierer baseret på køn, etnicitet, handicap eller social status.

Årsager: sociale normer, stigmatisering, magtubalance og frygt for afvigelse. Konsekvenser: nedsat trivsel, psykisk og fysisk stress, lavt selvværd og begrænsninger i uddannelse og beskæftigelse. Forebyggelse og håndtering: inkluderende politikker i skoler og på arbejdspladser, anti-diskriminering, støttende netværk og procedurer for deltagelse. Anvendelsesområder: uddannelse, arbejdsmarked, boligsektoren, sociale ydelser og politik.