udgangstransistorer

Udgangstransistorer er transistorer, der udgør den sidste forstærknings- eller effekttrins i mange elektroniske enheder. De leverer strøm og spænding til belastningen og er ansvarlige for at opnå lav outputimpedans og tilstrækkelig effektforsyning til apparatet. Udgangstransistorer kan være bipolartransistorer (BJT) eller metal-oxid-halvledertransistorer (MOSFETs), og valget påvirker linearitet, effekt og termisk stabilitet.

I analoge forstærkere bruges udgangstransistorer ofte i complementary push-pull-konfigurationer (f.eks. NPN/PNP eller N-kanal/ P-kanal MOSFETs) for at opnå høj effektivitet og lav forvrængning. Typiske klasser inkluderer klasse A, B og AB, hvor biasing og conduction-angle bestemmer ydeevne og varmeudvikling. I form af svingende eller pulsbaserede applikationer anvendes MOSFET-udgangstransistorer i klasse D (switching) på grund af høj effektivitet og varmebegrænsning ved hastige skift mellem tilstande.

Designmæssige overvejelser omfatter bias og termisk stabilitet, satningsspænding og lineær region for BJTs, dødzone ved switching, overstrømsbeskyttelse og muligheden for at parallellisere enheder for højere effekt. Temperaturinflation kan føre til ændringer i strømafgivelse, hvilket kræver feedback og passende køling for at undgå overophedning eller termisk runaway.

Udgangstransistorer anvendes bredt i lydforstærkere, instrumentforstærkere, effektforstærkere i radioer og motorstyringssystemer samt i forskellige typer strømforsyninger, hvor kravene til effekt og belastningsimpedans er høje.integration i discrete designs eller i integrerede kredsløb varierer med applikationen og kravene til varmeafledning.