tidssignalering

Tidssignalering er processen, hvor tidsinformation formidles og synkroniseres mellem systemer og enheder for at sikre en fælles tidsreference. En typisk løsning involverer en primær tidskilde, f.eks. et atomur eller en satellitbaseret tid, og en distributionsinfrastruktur, der når ud til slutbrugere. Tidsreferencen kan være en universel standard som UTC eller GPS-tid, og leveringsveje kan være radioudsendelse, kabelforbindelse eller netværksbaseret tidssynchronisering.

Tidssignalering anvender forskellige teknologier. Radiofrekvensbaserede tidskilder som DCF77 (Tyskland), MSF (Storbritannien) og WWVB (USA) udsender langbølge-tidssignaler, der kan modtages lokalt. Satellitbaserede systemer som GPS, GLONASS, Galileo og BeiDou leverer tidsinformation som en del af deres signalsæt. Netværkssynchronisering bruger protokoller som NTP (Network Time Protocol) og IEEE 1588 Precision Time Protocol (PTP) til at distribuere tidsreferencer over LAN- eller WAN-netværk. I mere kritiske applikationer anvendes dedikerede tidsoverførselssystemer som PTP i industri og telekommunikation.

Anvendelsesområder omfatter telekommunikation, finans og databaser, hvor præcis tidsstempling og ordrenotering er afgørende. Det bruges også i infrastruktur, transport og forskning.

Udfordringer inkluderer håndtering af forsinkelse, jitter, skifte mellem tidskilder og sikkerhed. Lejlighedsvis kræver tidssignalering håndtering af skudsekunder og risiko for forfalskning af tidsinformation, hvilket fører til yderligere sikkerhedsforanstaltninger.