tarmväggen

Tarmvæggen er væggen i fordøjelseskanalen, særligt i tynd- og tyktarmen, og består af flere lag, der tilsammen muliggør fordøjelse, absorption og immunbeskyttelse. Den har også en vigtig rolle som barriere mod patogener og i kontakt med tarmens mikrobiota.

Den anatomiske opdeling omfatter fire hovedlag: mucosa, submucosa, muscularis externa og serosa (eller adventitia i retroperitoneale områder). Mucosa består af epitel, lamina propria og muscualris mucosae; under den ligger submucosa med blod- og lymfekar samt nerver. Muscularis externa består af en indre cirkulær og en ydre longitudinelag; mellem disse findes det enteriske nervesystem, kendt som Meissner’s plexus (submucosa) og Auerbach’s plexus (myenteric). Serosa dækker intraperitoneale dele, mens adventitia dækkere retroperitoneale sektioner.

Forskelle mellem tyndtarmen og tyktarmen er markante. Tyndtarmen har plicae circulares, villi og mikrovilli, som øger overfladearealet til absorption, samt kryptor ( Lieberkühn) med forskellige celletyper, herunder enterocytter og gobletceller. Tyktarmen mangler villi, men har dybe kryptor og et højt antal gobletceller, hvilket tilgodeser vand- og elektrolytabsorption og mucusproduktion. Lymfoide strukturer som Peyer'ske plaques findes primært i ileum og bidrager til immunforsvaret. Lymfedrænage sker gennem lactealer i mucosa og via det venøse system.

Forsyning og innervation kommer fra mesenteriske arterier og vener, der fører blod og næringsstoffer til leveren via portalvenen. Lymfedrænage og absorption af fedt foregår i lymfe-systemet. Det enteriske nervesystem driver peristaltik og sekretion og kommunikerer med det centrale nervesystem.

Barrierefunktion og immunitet er centrale: epitelcellerne er forbundet af tætte junctions og producerer mucus; tarmassocieret lymfoide væv (GALT) og tarmmikrobiomet bidrager til immunforsvaret og tolerancen. Fejl i tarmvæggen kan være forbundet med inflammatoriske tarmsygdomme og andre sygdomstilstande.