subprocessen

Subprocessen er en proces, der oprettes af en anden proces og derfor betegnes som dens underliggende eller afkom. Subprocesser udgør en proces-træstruktur, hvor forælderen kontrollerer livscyklus og kommunikation med sit barn. De giver applikationer mulighed for at udføre opgaver i isolation eller parallelt uden at ændre den videre løbende kode.

Subprocesser oprettes gennem operativsystemets systemkald. I Unix-lignende systemer bruges typisk forking (fork) og efterfølgende udførelse af et program (exec), mens Windows anvender CreateProcess eller relaterede funktioner. Subprocessen arver miljø, arbejdsmappe og åbnede filbeskrivelser fra forælderen. Når subprocessen afslutter, returnerer den en exit-kode til forælderen, som kan hente den ved at vente på processen. Hvis forælderen ikke indhenter status, kan barnet blive en zombie inntil forælderen henter status; hvis forælderen afslutter før barnet, bliver barnet adopteret af en init-systemproces (f.eks. init eller systemd).

Hvert subprocess får et proces-id (PID) og ressourcer som CPU-tid, hukommelse og filåbninger tildelt af operativsystemet. Forælderen kan overvåge og styre et barn ved hjælp af vent-/wait-operationer eller lignende mekanismer for at få exit-status og for at rense ressourcer.

Subprocesser kommunikerer typisk med forælderen ved hjælp af rør (pipes), sockets eller delte hukommelse, og de kan styres med signaler. Samspillet muliggør fejlisolering, timeout og sikkerhedsforanstaltninger uden at udsætte hele applikationen.

I programmeringssprog tilbydes konkrete grænseflader til at oprette subprocesser, f.eks. Python's subprocess-modul (Popen), Java's ProcessBuilder og Node.js' child_process-modul. Subprocesser anvendes til isolering, modulært design, parallel udførelse og lettere fejlhåndtering, men kræver omhyggelig ressourcestyring og sikkerhedsovervejelser som forhindring af uønsket kodekørsel og begrænsning af netværksadgang.