støjforurening

Støjforurening er et miljøfænomen, hvor mennesker udsættes for vedvarende eller gentagen højlydt lyd, som kan påvirke sundhed og livskvalitet. De væsentligste kilder er trafik (veje, tog, lufthavne), industri og bygge- eller anlægsarbejde, samt natteliv og offentlige arrangementer. Støjforurening forekommer ofte i tæt befolkede områder tæt på støjkilder som motorveje, lufthavne eller erhvervsområder.

Sundhedsvirkninger: Langvarig støjeksponering kan forstyrre søvn, øge stress og påvirke kognitiv funktion hos børn. Samlet kan det øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og tinnitus og nedsætte livskvaliteten og præstationsevnen.

Måling og regulering: Støj måles i decibel (dB). I praksis anvendes A-vægtede værdier (dBA) og måleenheder som Lden (gennemsnitlig døgnstøj) og Lnight (nattetstøj). Støjkortlægning og støjaktionsplaner anvendes af kommuner og myndigheder. EU's Environmental Noise Directive 2002/49/EC kræver medlemslandene at udarbejde støjkort og handlingsplaner.

Reduktion og tiltag: Bygningsdesign med bedre lydisolering og lydvinduer; trafiktekniske løsninger som hastighedsbegrænsninger og støjbarrierer; anvendelse af lavt støjende materialer og teknologi i transport; støjreducerende vejbede og asfalter; samt planlægningsværktøjer til at skære støjpåvirkning i boligområder.

Se også: støjkortlægning, støjreducering i byer og støj og sundhed.