strukturdannelse

Strukturdannelse er en betegnelse, der anvendes i dansk og norsk videnskab til at beskrive processen, hvor ordnede mønstre eller organisatoriske systemer udvikler sig i et stof, et landskab eller en population. Begrebet bruges på tværs af discipliner og varierer derfor i detaljer: det refererer generelt til transitionen fra kaotiske eller tilfældige til strukturerede tilstande og til de mekanismer, der styrer denne udvikling.

I naturvidenskaben, især materialeteknologi og fysik, beskriver strukturdannelse, hvordan mikro- og makrostrukturer opstår under faseændringer, krystallisering eller køling af polymerer. Faktorer som temperatur, tryk, afkølingshastighed, tilstedeværelse af urenheder og eksterne felter påvirker dannelsen og væksten samt orienteringen af krystaller eller partikler, hvilket bestemmer materialets egenskaber som styrke, sejhed og varmeledningsevne.

I geologi og biologi betegner strukturdannelse dannelsen af strukturer som foldninger og forkastninger i jordskorpen samt mønsterudvikling i væv og morphogenese. Processerne involverer deformation, energiudveksling og kommunikation mellem komponenter, hvilket fører til en fælles orientering og organisation.

I samfunds- og organisationsforskning kan strukturdannelse beskrive opståen af institutionelle rammer, netværk og sociale normer gennem interaktioner mellem aktører. Analytiske værktøjer inkluderer eksperimenter, computerbaserede simulationer og billedanalyse for at forstå, hvordan lokale regler og kræfter giver grobund for globale strukturer.