støjniveauet

Støjniveauet er et mål for lydstyrken i et område eller for en kilde og beskriver, hvor høj lyden anses for at være. Måleenheden er decibel (dB). Da menneskets hørelse ikke opfatter lydintensitet lineært, bruges ofte vægtning, typisk dB(A), for at afspejle hvordan vi opfatter forskellige frekvenser. Støjniveauer kan referere til omgivelserne (miljøstøj) eller til en specifik kilde, som trafik, industri eller maskiner.

Støjniveau måles normalt med en lydmåler og i overensstemmelse med internationale standarder såsom ISO 1996-1 og EN 61672. For tidsafhængige niveauer anvendes ofte Leq, som er det gennemsnitlige lydniveau over en given periode. Værdier kan også rapporteres som dB(A) for at beskrive menneskelig hørelse eller som døgnvægtede værdier (Lden) i forbindelse med bymiljøer og byplanlægning.

Anvendelsen af støjniveauet spænder fra miljøvurderinger og byplanlægning til arbejdsmiljø og produktudvikling. Høje eller langvarige støjniveauer kan bidrage til høretab, søvnforstyrrelser, stress og andre sundhedsproblemer. Derfor bruges støjniveauet som et grundlag for regler og retningslinjer og for at vurdere, om støjbidrag fra en kilde eller et område er acceptabelt.

Tiltag til reduktion af støjniveauet omfatter tekniske løsninger som dæmpning, lydhindre og maskinjustering samt organisatoriske tiltag som ændrede arbejdstider og planlægning. Målet er at minimere eksponering og beskytte sundheden uden væsentligt at gå på kompromis med funktion og produktion.