sportfysiologie

Sportfysiologi er studiet af hvordan kroppen responderer på og tilpasser sig ved fysisk aktivitet og idrætsudøvelse. Som tværfaglig disciplin kombinerer den fysiologi, biokemi, biomekanik og træningsteori for at forklare, hvordan hjerte, lunger, muskler og nervesystemet arbejder sammen for at opfylde kravene i forskellige sportsgrene.

De primære systemiske responser omfatter kardiovaskulære ændringer (øget hjertefrekvens, slagvolumen og blodgennemstrømning til arbejdende muskler), respiratoriske ændringer (øget ventilation og iltoptagelse) og muskulære tilpasninger (ændret enzymaktivitet, flere mitokondrier og større stofskiftekapacitet). Energi til arbejde genereres gennem ATP-PCr-systemet, anaerob glykolyse og aerob respiration, afhængig af intensitet og varighed.

Tilpasningerne skyldes træning og påvirkes af intensitet, volumen, restitutionsperioder og individuelle faktorer. Nøglemål i sportfysiologien inkluderer forbedring af VO2max, laktatterskel og muskelstyrke samt optimering af balancen mellem styrke og udholdenhed og restitution.

Metoder og anvendelser: laboratorie- og felttest til måling af VO2max, laktatprofil og arbejdstempo, samt vurdering af muskelstyrke og power. Træningsplaner udformes via periodisering og individuel tilpasning, med vægt på ernæring, hydrering og hvile. Sportfysiologi støtter skadeforebyggelse og sikre tilbagevenden til sport efter sygdom eller skade.

Forskning inden for sportfysiologi undersøger genetik, adaptationer på tværs af idrætstyper og ny teknologi som wearables, samt hvordan aldring, køn og sundhedsstatus påvirker træningsrespons og præstation.