skældannelse

Skældannelse er betegnelsen for processen, hvor der dannes eller aflejres skæl eller skalaer på en overflade. Begrebet anvendes i flere fagområder, herunder medicin og hudpleje, biologi og geologi samt materialeteknik. Det dækker både biologiske processer, hvor organiske lag udskiftes eller dannes, og fysiske eller kemiske aflejringer på ikke-biologiske overflader.

I medicinsk sammenhæng refererer skældannelse ofte til desquamation, afstødning af det yderste hudlag. Normal hudfornyelse sker løbende, men ved tilstande som tør hud, dermatitis eller psoriasis kan afstødningen ske hurtigt eller ukontrolleret, hvilket giver synlige skæl eller flager. Behandling omfatter fugtighedscreme, keratolytika og i visse tilfælde medicinske salver.

I biologi beskriver skældannelse udviklingen af hudskæl hos fisk og krybdyr. Skæl er strukturer, der beskytter kroppen og spiller en rolle i bevægelse og fugtbalance. Processen varierer mellem arter og udviklingsstadier og påvirkes af genetiske og miljømæssige faktorer.

I geologi og materialeteknik beskriver skældannelse kalkaflejringer på overflader som rør og varmevekslere, særligt ved hårdt vand. Kalk (calciumcarbonat) og andre mineraler aflejres over tid, hvilket danner kalklag, der kan nedsætte effektiviteten og kræver afkalking eller vandbehandling.

Se også: desquamation; kalkaflejringer.