signalregulering

Signalregulering er planlægning, design, implementering og drift af signalsystemer, der styrer bevægelsen af køretøjer og fodgængere for at sikre trafiksikkerhed og effektivitet i transportsystemer. Den omfatter både vejsignaler (trafiklys), jernbanesignaler og andre signaleringsområder som maritime og luftfartsapplikationer. Systemerne består af signaludstyr, controllere, sensorer og kommunikationsnetværk, der muliggør overvågning, prioritetsgivning og koordinering af bevægelserne.

Ved vejtrafik indebærer signalregulering fast tidsplanlægning og actuated styring, hvor signalerne reagerer på trafikflow gennem sensorer som induktive loops, kameraer og radarsensorer. Formålet er at minimere kø, reducere tomgang og sikre sikker krydsning for fodgængere. Koordinering mellem signaler kan ske via faste cyklusser eller adaptive systemer, der tilpasser sig aktuelle trafikale forhold. Prioritet kan gives til kollektiv transport og nødtjenester.

I jernbanesignaler anvendes interlocking og signalsystemer til at sikre, at kun sikre togveje bliver tilladt, og at hastighedsbegrænsninger og afstande overholdes. Signaler kan være fysiske lysfigurer eller kabelforsynede systemer, og de opereres fra centraler med redundante sikkerhedsfunktioner.

Udviklingen af signalregulering står tæt i forhold til smart city og datadrevet trafikstyring. Nye teknologier som adaptive signaler, V2X-kommunikation og automatiserede driftsløsninger forventes at forbedre flow, sikkerhed og energieffektivitet. Udfordringer inkluderer investeringsomkostninger, vedligeholdelse, datasikkerhed og interoperabilitet mellem forskellige systemer og standarder.