sensorkompatibilitet
Sensorkompatibilitet refererer til evnen for et sensorsystem til at fungere sammen med andre dele af et teknisk system, herunder kontrolenheder og datahåndtering. Den omfatter fysiske, elektriske og softwaremæssige aspekter, som gør det muligt at måle, læse og tolke sensorværdier korrekt.
Vigtige dimensioner inkluderer elektrisk kompatibilitet (spændingsniveauer, strømforbrug og impedans), signaltype (analoge eller digitale udgange) og kommunikationsprotokoller
Typiske grænseflader og standarder omfatter elektroniske grænseflader som I2C, SPI, UART, CAN og LIN, samt netværks-
Uoverensstemmelser i spændingsniveauer (f.eks. 3,3 V mod 5 V), signalniveauer, prøvetagningshastigheder og latens kan gøre sensorer
Verification af sensorkompatibilitet sker gennem funktionelle tester, interoperabilitetstests og brug af testbænke samt kompatibilitetsmatricer i leverandørdokumentation.
For at opnå god sensorkompatibilitet anbefales det at definere grænsefladekrav tidligt i projektet, anvende velprøvede standarder