selvudfoldelse

Selvudfoldelse er handlingen at dele personlige oplysninger om sig selv med andre. Det kan omfatte følelser, erfaringer, holdninger og værdier og sker ofte frivilligt som led i relationers udvikling. I psykologien betegnes begrebet ofte som selvudfoldelse (self-disclosure).

Teoretisk baggrund: En af de mest anvendte rammer er Social Penetration-teorien af Altman og Taylor, der beskriver, hvordan mennesker gradvist åbner sig og deler mere intime oplysninger. Denne proces sker gennem bredde (emner) og dybde (grad af indsigt) og forventes at være gensidig.

Dimensioner og sammenhænge: Bredde refererer til antallet af emner, der deles, mens dybde beskriver intimitetsniveauet i delingen. I tætte relationer bliver oplysningerne ofte mere personlige. Sammenhængen påvirkes af kontekst, tillid og risici.

Faktorer: Valg af at udøve selvudfoldelse påvirkes af relationstypen, kultur, social kontekst, forventet gensidighed, personlighed og den aktuelle følelsesmæssige tilstand.

Fordele og risici: Selvudfoldelse kan styrke tillid, intimitet og social støtte, men indebærer også risiko for tab af privatliv, misforståelse, skam eller stigmatisering.

Anvendelser og målinger: Begrebet anvendes inden for terapi, rådgivning og kommunikation samt i online miljøer. Målemetoder inkluderer skalaer som Jourards selvudfoldelsesskala og Wheeless’ Self-Disclosure Scale.

Kulturelle overvejelser og online dimension: kulturelle normer og kontekst påvirker accept og grænser for åbenhed; online selvudfoldelse giver nye muligheder og risici gennem digitale fodspor.