sekvensdiagrammer

Et sekvensdiagram er en type adfærddiagram i UML, der beskriver interaktioner mellem objekter eller komponenter over tid. Diagrammet viser rækkefølgen af udsendte meddelelser i et bestemt scenarie og illustrerer hvordan ansvarsområder fordeles mellem deltagere. Sekvensdiagrammer bruges til at analysere og dokumentere dynamikken i et system, f.eks. ved use cases, service-interaktioner eller forretningsprocesser.

Diagrammets grundelementer er livslinier, som repræsenteres som lodrette linjer for objekter eller aktører, og beskeder, der tegnes som pile mellem livslinierne. Synchronous beskeder vises ofte som solide pile; asynkrone beskeder som stiplede eller ensrettede pile. Aktiveringsområder, som små rektangler langs en livslinje, viser hvornår et objekt er aktivt og udfører en handling. Return-beskeder kan vises som dæmpede pile. Betingelser og gentagelser kan angives med guards og loop-fragmenter, og diagrammet kan udvides gennem scenarier ved hjælp af fragmentnotationer (f.eks. alt, opt, loop).

Sekvensdiagrammer er en af flere UML-diagramtyper og kan være en del af krav- eller designfaserne. De hjælper teams med at forstå kommunikation, afhængigheder og tidsforbrug, og de fungerer godt som reference for implementering og test. Mange værktøjer til UML understøtter automatisk layout og generation af sekvensdiagrammer ud fra modeldata.

Begrænsningerne ved sekvensdiagrammer er, at de kan blive komplekse for store systemer og nogle detaljer ikke fanges entydigt. De bør derfor bruges sammen med andre diagramtyper, såsom klasse- eller aktivitetsdiagrammer, for at give en sammenhængende forståelse af systemet.