radarstrålar

Radarstråler er elektromagnetiske bølger udsendt af radarsystemer med det formål at opdage, lokalisere og karakterisere objekter ved hjælp af den returnerede signalrefleksion. Strålerne befinder sig typisk i mikrobølgeområdet, ofte i GHz-frekvensområdet, og de produceres af antenner som formgiver en snæver stråle for at opnå høj rækkevidde og præcis retningsbestemmelse.

Strålerne bevæger sig gennem atmosfæren og kan blive påvirket af vejrforhold, skyer og terninge i lydhøjde. Pozition og tætheder ændringer i luftmugtfaktor påvirker signalstyrken. Når strålingen når et mål, reflekteres en del af energien tilbage til landingsmodtageren, og tid mellem udsendelse og modtagelse giver en måling af afstanden. Doppler-effekten kan bruges til at bestemme målets hastighed og bevægelsesretning relativt til radaren.

Teknisk kan radarer afgive signaler som pulset radar (kortvarige kraftige pulser) eller kontinuerlig bølge (CW) med Doppler-teknikker. Pulse teknikker giver afstandsinformation gennem tidsforskelle og kan bruge høj køretid, mens Doppler-teknikker giver hastighedsinformation. Antennens udformning, ofte en parabolsk skål eller en phased-array, bestemmer beamets bredde og retning. Høje gain og snæver strålebredde giver bedre målretning, men med risiko for sidelobers og blindzoner.

Anvendelserne spænder fra luftfarts- og marineradio til vejrradar, bilradar og militære systemer. Sikkerheds- og exposuresreguleringer ved RF-stråling styrer, hvordan personer må opholde sig i nærheden af radarer, idet tilstrækkelig afstand og skærmning ofte anvendes til at begrænse eksponering.