porösitet

Porøsitet er andelen af et materiales samlede volumen, som består af porer (hulrum). Den beregnes som volumenet af porer divideret med det samlede volumen, n = Vp/Vt, og er en dimensionløs størrelse der ofte udtrykkes som brøk eller procent. Porøsitet angiver hvor meget af et materiale der potentielt kan fyldes med væsker eller gas.

Der findes forskellige typer af porøsitet. Primær porøsitet er den porøsitet der opstod i originalt aflejringsmateriale og aflejrede sedimenter, mens sekundær porøsitet dannes senere gennem processer som frakturering, opløsning eller kemisk omdannelse. I geologiske og geotekniske sammenhænge benævnes primær og sekundær porøsitet ofte i relation til stenarternes historie og strukturelle ændringer. I jord og sediment kan primær porøsitet være relativt høj i grove sedimenter, mens sekundær porøsitet ofte opstår i for eksempel kalkstenområder eller ved nedbrydning af ensartede strukturer.

Måling og betydning. Porøsitet måles ved forskellige metoder, herunder volumentisk gasudvidelse, mercury intrusion porosimetry og vandbaserede metoder som felt- eller laboratoriemålinger af vandindhold. I jord og sediment gavner porøsiteten vores forståelse af vandlagers lagerkapacitet og dræningsegenskaber. Porøsitet bruges også til vurdering af reservoirers potentiale inden for vandforsyning, olie og gas, samt i konstruktion og miljøteknik.

Forholdet til permeabilitet. Porøsitet alene bestemmer ikke, hvor let væsker flyder gennem et materiale. Det afgørende er hvor meget af porosity er forbundet og størrelsen af poretæller (porethroat-størrelser). Sammenhængen beskrives blandt andet af Kozeny-Carman-ligningen og Archies lov for forskellige stenarter. Begrebet forbundet (tilsluttet) porøsitet bruges ofte i stedet for absolut porøsitet når man vurderer væskeflow.

Faktorer og anvendelser. Porøsitet påvirkes af sortering og kornstørrelse, pakkning, kompaktion, cementation, geologisk diagenese og kemisk dissolution samt frakturering. Den har stor betydning for grundvandets forsyning og vandretention i jorden, for akviferers lagervirksomhed og for hydrocarbonreservoirers udnyttelse, samt for konstruktioners holdbarhed og miljøsikkerhed.