polypeptidkæde

En polypeptidkæde er en kæde af aminosyrer forbundet med peptidbindinger. Hver peptidbinding dannes ved en kondensationsreaktion mellem carboxylgruppen på en aminosyre og aminosgruppen på næste aminosyre, hvilket udløser et vandmolekyle. Kæden har en retning fra N-terminus til C-terminus og en fri aminogruppe i begyndelsen samt en fri carboxylgruppe i enden. Sekvensen af aminosyrer bestemmer polypeptidets primære struktur og har stor betydning for dets egenskaber og funktion.

Polypeptider kan være korte eller lange; ved proteiner er polypeptidkæderne ofte lange og komplekse og kan bestå af én kæde eller flere kæder. Når en polypeptid foldes og får en tredimensionel struktur, betegnes det som et funktionelt protein. Strukturniveauer inkluderer sekundær struktur ( alfa-helix og beta-sheets), tertiær struktur (den samlede foldede krop) og, i nogle tilfælde, kvaterner struktur (flere polypeptider i komplekset).

Sidekædernes kemiske egenskaber (hydrofobe, hydrofile, polære, surt eller basisk) driver foldningen gennem interaktioner som hydrogenbindinger, ionbindinger, Van der Waals-krafter og disulfidbroer mellem cysteinrester. Efter translationen kan polypeptidkæder gennemgå posttranslationelle modificationer, som ændrer egenskaber og aktivitet, for eksempel kløvning, glykosylering eller fosforylering.

Proteinets funktion afspejler den specifikke aminosyresekvens og den efterfølgende foldning. Polypeptidkæder udgør fundamentet for proteiner, der udfører struktur, katalyse, signalering og immunforsvar i levende organismer. Fejl i sekvensen kan resultere i ikke-fungerende proteiner og sygdomme.