planlægningsbaserede

Planlægningsbaserede tilgange beskriver styring og beslutningstagen gennem konstruktion og brug af planer – sekvenser af handlinger ment at føre et system fra en nuværende tilstand til et ønsket mål. Planerne er ofte formaliserede som operationer med forudsætninger og virkninger, således at ændringer i miljøet kan håndteres gennem planlægning og gennemførelse.

Historisk kontekst og anvendelser: Begrebet har rødder i automatiseret planlægning i kunstig intelligens, hvor systemer som STRIPS, PDDL og HTN-planlægning blev udviklet fra 1970'erne og frem. Planlægningsbaserede tilgange anvendes i robotik, produktion, logistik og softwareudvikling, hvor forudbestemte eller generelle planer hjælper med at styre handlinger og ressourceudnyttelse.

Teknikker og tilgange: Klassisk planlægning fokuserer på at finde en sekvens af handlinger der når målet i et ændringsrum, mens hierarkisk planlægning (HTN) og kontingent planlægning håndterer kompleksitet ved at dele planer i underplaner og alternative forløb. Planbaseret kontrol bruges også i systemdesign og drift, hvor beslutninger udledes fra planer frem for af reaktive regler alene.

Fordele og udfordringer: Fordelene inkluderer forudsigelighed, dokumentation og mindre menneskelig fejltagelse ved komplekse processer. Udfordringer omfatter beregningsmæssig kompleksitet, behovet for præcise modeller af handlinger og verden, og begrænsninger i dynamiske eller usikre miljøer hvor planer hurtigt kan forældes og kræve replanning.

Anvendelsesområder: I praksis kan planlægningsbaserede systemer integreres i robotstyring, automatiseret logistik, produktionens planlægning, og softwaredeployment og test orchestration. Relaterede emner inkluderer beslutningstagen under usikkerhed, planbeslutningsteorier og AI-planlægning.