pigmentændringer

Pigmentændringer er ændringer i hudens farve forårsaget af variation i melaninproduktionen eller fordelingen af melanin i hudens yderste lag. De deles ofte i hyperpigmentering, hvor huden bliver mørkere, og hypopigmentering, hvor den bliver lysere; der kan også være ujævn pigmentering uden klart mønster. Forekomsten varierer med hudtype, ældning og eksponering for sol.

Årsagerne er mange og kan være midlertidige eller langvarige. Solindeks og ultraviolette stråler er en væsentlig bidragende faktor, ligesom hormonelle påvirkninger (f.eks. melasma under graviditet eller ved hormonbehandling), aldersrelaterede ændringer og alderspletter. Postinflammatorisk hyperpigmentering kan følge sår, akne eller medicinske procedurer. Genetiske forhold som vitiligo og albinisme påvirker pigmenteringen, ligesom visse medicinbivirkninger og kemiske stoffer kan ændre hudens farve.

Diagnosen stilles sædvanligvis ved klinisk vurdering af en hudlæge eller læge. I enkelte tilfælde bruges Wood’s lampe til at vurdere dybde og omfang af pigmentationen, og en hudbiopsi kan være nødvendig for visse tilstande.

Behandling og håndtering fokuserer ofte på at forebygge yderligere ændringer og reducere eksisterende pigmentering. Forebyggelse indebærer god solbeskyttelse, fugtgivende hudpleje og beskyttelse mod direkte sol. Behandling kan omfatte topiske midler som hydroquinon, azelainsyre, kojicsyre, vitamin C og retinoider; mere omfattende tiltag som kemiske peelinger eller laser kan overvejes ved hudlæges vurdering, afhængigt af årsag og hudtype. Effekten varierer, og der er risiko for irritation eller tilbagefald.

Prognosen varierer alt efter årsag. Nogle pigmentforandringer ændrer sig langsomt eller forsvinder helt, mens andre kan kræve længere behandling og vedvarende solbeskyttelse. Søg lægehjælp ved pludselige, usædvanlige ændringer i en plet eller ved ny, ændret pigmentering, især hvis den er asymmetrisk eller har uregelmæssige kanter.